onsdag den 25. januar 2012

Brevet & Tandem

Dorte og jeg startede med at køre tandem i 2009: en blålilla Ibis Touche. Sommeren efter fik vi en rød af samme mærke og størrelse: 58 & 52 cm saddelrør (c-t) fra 1994. I foråret 2011 fik vi så en Comotion Speedster Copilot, der er den tandem vi foretrækker til de længere breveter: den er delbar og kan være i to store kufferter.

Vi kørte efterhånden længere og længere ture og fik fat på en Garmin Edge 705 GPS, der bragte os længere og længere ud på mindre veje. I 2010 deltog vi i to 200 km brevet under Audax Randonneur Danemark. En forening der med 200, 300, 400 og 600 km løb kaldet breveter laver udtagelser til langdistance løb på 1200 km, bla Paris-Brest-Paris.

Vi kan lide at køre og finde nye veje, byer og steder og det kræver jo at vi kommer lidt omkring efterhånden. Vi er begyndt at køre mindre i Nordsjælland og mere i Sverige med udgangspunkt i Helsingborg.

Herunder et billede fra nordkysten: cafeen Casablancha på nordkysten i Smidstrup Strand samt nederst et morgenbillede fra en tankstation i malmø inden en start på en 200 km tidligt forår 2011.

Ingen kommentarer: